Om mig
Hvem er jeg
Jeg hedder Pernille, er 43 år, har 2 børn ( fra 2004 og 2013), bor med min kæreste i eget hus på Djursland. Her har jeg indrettet mig et lille atelier med lys og ALT for meget tilbehør, og jeg har slet ikke nok endnu.
Min Fotograf verden startede i 2020.
Jeg havde fået en ide om at der helt sikkert var gået en pressefotograf tabt i mig, så det blev jeg. Udfordringen var, at det var på “112” billeder, altså den slags som er det modsatte af lykkelige omstændigheder. Det kom for tæt på og jeg måtte trække mig. Hvad så? jeg havde jo stadig passionen for at forevige de særlige øjeblikke.
Jeg besluttede at lære hvordan mit kamera egentlig virkede. Stakkels mine børn og hvem der ellers kunne overtales et smut foran kameraet, nu de alligevel var her.
En god veninde fik mig sparket lidt videre i eventyret. Jeg tog på min første workshop…. og endnu en workshop, og SÅ fik jeg blod på tanden. En dygtig fotograf som har et helt liv fyldt med fotograferinger, kastede om sig med sin viden og kunnen. Jeg var solgt og blev fanget af at skabe smukke fotos, sjove øjeblikke og unikke billeder.
Jeg blev syg og fik bla. angst, især for andre mennesker, men det at fotografere har hjulpet mig igennem og er SÅ givende. Siden har jeg fotograferet en masse skønne børn og voksne, deltaget i online undervisninger og været et par gange forbi workshopmesteren når mulighederne bød sig. En masse fotograferinger senere og jeg er klar med mit eget atelier! VELKOMMEN til Fotonille!